Tidlig inddragelse
Sparring i projekteringsfasen
Tidlig inddragelse optimerer både projektet og driften.
Når du samarbejder med os, får du mere end blot et kunde-leverandørforhold. Vi ser os selv som din samarbejdspartner – og det forpligter.
I entreprisesager betyder det, at vi sætter en ære i at byde ind med vores faglige kompetencer så tidligt som muligt i processen – allerhelst inden opgaven er projekteret færdig.
Ved at bidrage med vore specialkompetencer mens projektet er på tegnebrættet, er vi med til at sikre, at projektet VVS-teknisk rammer plet i første hug. Vores faglige tyngde og erfaring giver os et skarpt blik for løsninger, der optimerer projektet uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Billigere projekt i bedre kvalitet
Ved tidlig inddragelse af vore kompetencer og sparring, bliver projektet samtidig tænkt videre end det konkret byggetekniske.
Vi ved af erfaring, hvad det kræver, at drifte, vedligeholde og servicere vvsinstallationer, og bidrager gerne med værdifuld viden, der kan optimere både anlægsudgifterne og driftsomkostningerne.
Det hjælper til at forenkle systemet og sikrer en drift- og vedligeholdelsesplan uden ubehagelige overraskelser.
Vores erfaring viser, at der er op mod 15 procent at spare på entreprisesummen ved at inddrage os tidligt i processen. Samtidig sparer du som rådgiver ressourcer ved sammen med os at finde den rigtige løsning første gang.