Forsikring

Udbedring af forsikringsskader

Ved udbedring af forsikringsskader er både ekspertise og hurtig indsats vigtigt. Hos John Jensen VVS lever vi op til begge dele. Uanset hvilke VVS-skader der er tale om, rykker vi hurtigt ud og ordner problemet. Vi står til rådighed med dygtige og kompetente medarbejdere lige fra første kontakt, og vi er behjælpelige i hele processen herefter. Vores erfaring har vi opsamlet gennem de sidste 25 år, og vi håndterer årligt mere end 1.500 skader for forsikringsselskaber og direkte fra kunder.

Vi leverer en høj kvalitet til vores kunder både i rådgivning, faglighed og udførelse. Men vi er også flasket op med at have økonomien for øje og tænke i smarte og besparende løsninger. Det mener vi er til gavn for alle involverede – ikke mindst skadelidte. Derfor har vi helt klare procedurer for, hvordan vi håndterer en skade. På den måde sikrer vi, at vi ikke bruger unødige midler på en formodet skade, der i værste fald ikke er dækket.

Vi er med fra start til slut

Vi samarbejder med faste underentreprenør inden for alle faggrupper, som kan være relevante i forbindelse med udbedring af forsikringsskader. Som følge deraf kan vi, om nødvendigt, påtage os planlægning og eksekvering af hele entreprisen, fra start til slut.

Vagtordning 24/7/365

Vi står klar til at rykke ud 24 timer i døgnet – alle ugens dage –hele året rundt. Vores vagtmontører er specialuddannede til at håndtere akutopgaver. De kan hurtigt vurdere situationen og ved, hvad der kan vente til dagen efter.

Særlige kompetenceområder

Lækagesporing med sporegas
Da tabskravet er minimum 3-4 dl. i døgnet, afmåler vi altid tabsmængde inden sporing, for med succes at kunne spore lækagen

Undersøgelse med termografering
Eksempelvis kortlægning af gulvvarmeslanger, sporing af lækager, kuldebroer mv.

Snake-eye kamera /kamera-inspektion

Multiseal af varmeanlæg
Vi laver en permanent tætning, når lækager er for små til at spore med gas

Spindel/dæksel søger
Når dækslet ikke er synligt, anvender vi metaldetektor

Røgprøver af kloakrør
Udføres med røg-patroner

Gas-sporing af hovedkloakrør
Afpropning af udtag i huset, spærringsbold med ventil i hovedkloak og udførsel af gassporing

Fliseløfter
I de tilfælde hvor fliser evt. ikke kan skaffes – succeskriteriet afhænger af flisetype/tykkelse/porøsitet, og hvor godt den sidder fast i lip’en.

Brusekabine, i stedet for badvogn
I de tilfælde hvor skadeslidte kun mangler bademuligheder, har vi mulighed for at stille en bruesekabine op i bryggers eller lignende. Brusekabinen findes også som en pop-up model, som blot skal kobles til en vandhane/vask.

Et udpluk af vores mange kunder