Din kompetente VVS-samarbejdspartner

Kvalitet – Til rette pris – Til tiden – ALTID

Hos John Jensen VVS A/S er vi eksperter i VVS, så tøv ikke med at kontakte en af vore dygtige medarbejdere.

Hos John Jensen VVS A/S går vi op i at gøre det, vi er bedst til – og at gøre det godt. For dig som bygherre, rådgiver eller teknisk ansvarlig i en boligforening, medicinalvirksomhed eller anden offentlig eller privat organisation betyder det:  VVS-installationer af høj kvalitet. Til konkurrencedygtige priser. Til aftalt tid. Altid.

Sådan har det været, siden virksomheden blev grundlagt i 1962. Og sådan bliver det ved.

Takket være stadig flere trofaste kunder og faste samarbejdspartnere er vi vokset støt, siden den spæde begyndelse som enkeltmandsvirksomhed for mere end et halvt århundrede siden. Det betyder, at Børsen hele tre gange har kåret os som Gazellevirksomhed.

I dag er vi mere end 250 dygtige, veluddannede og samvittighedsfulde medarbejdere, der står parat til at yde dig den bedst mulige service.

Mere end blot kunde og leverandør

Når du samarbejder med os, får du mere end blot et kunde-leverandørforhold. Vi ser os selv som din foretrukne samarbejdspartner – og det forpligter.

I det daglige betyder det, at vi altid knytter en fast kontaktperson til din sag , stor som lille. Kontaktpersonen kender din sag til bunds, og det er din garanti for, den bedst mulige service.

Samtidig arbejder vore montører i teams. Det betyder, at det er den samme håndfuld mennesker, der tager sig af dine installationer. Vi kender din bygning og din organisations behov indgående – og det sætter os i stand til at tilbyde dig den bedst mulige faglige vejledning som en naturlig del af det daglige samarbejde.

Partnerskabet kommer også til udtryk i entreprisesager, hvor vi sætter en ære i at byde ind med vores faglige kompetencer så tidligt som muligt i processen for på den måde at sikre det bedst mulige resultat.

Styr på sikkerheden

Som professionel aktør i byggeriet er det et ufravigeligt ansvar, at have styr på sikkerheden. Det mener vi hos John Jensen VVS A/S.

Vi har meget skarpt fokus på at minimere antallet af arbejdsskader blandt medarbejderne og ved af erfaring, at det betaler sig at fokusere kræfterne på sikkerheden. Både for at styrke effektiviteten, højne kvaliteten og sikre arbejdsglæden.

På byggepladser, hvor vi samarbejder med mange andre faggrupper, går vi meget gerne forrest i arbejdet for sikkerheden.

Grundig erfaring – brede kompetencer

Blandt de mange opgaver, vi løfter, er faste serviceaftaler med boligselskaber og ejerforeninger, omfattende renoveringssager i bygninger i brug, nyetablering af varmecentraler med vedvarende energikilder, optimering af produktionsanlæg i medicial- og fødevareindustrien, kompetent døgnvagt, indregulering af anlæg –  og ganske almindelig service og vedligehold af vand, varme og sanitet.

John Jensen VVS A/S servicerer offentlige og private organisationer, medicinal- og fødevareindustri, erhvervsliv og produktionsvirksomheder, fjernvarme- og boligselskaber.

Vore kompetencer dækker med andre ord hele spektret af vvsfaget, og vores erfaring og størrelse betyder, at vi kan løfte selv meget store entrepriser.

Uanset hvilken VVS-opgave du har brug for at få løst, er vi din oplagte samarbejdspartner.

Et udpluk af vores mange kunder