fbpx

Vi sætter værktøjstyvene skakmat


Vi kender det alle sammen: Ærgrelsen og besværet, når dagen starter med en knust rude i servicebilen, der hen over natten har haft besøg af langfingrede værktøjstyve. Vi gider det bare ikke!

Derfor har vi i John Jensen VVS over de sidste år kørt en målrettet indsats, hvor vi gennem en kombination af digital værktøjs-registrering, sund fornuft og enkle regler gør livet svært for tyvene.

Og det glædelige budskab er, at det hjælper. Ikke alene oplever vi et fald i antallet af indbrud og tyveri fra vores servicebiler. Vi oplever samtidig at stjålet og DNA-mærket værktøj via politiets indsats vender tilbage til værkstedet, og som en sidegevinst har vi opbygget et præcist overblik over alt værktøj, så vi kan planlægge hvilket værktøj der er brug for på den enkelte opgave og sammensætte ”værktøjspakker” efter unikke behov på en byggeplads.

Derved slipper vi for mange ærgrelser og stort besvær, værktøjskontoen er sat på ’hold’, og vi sikrer effektive arbejdsforløb,  hvor det rigtige værktøj på den rigtige tid er tilgængeligt ude på byggepladserne.

Læs mere om, hvordan vi sætter værktøjstyvene skakmat i Mestertidende.

 

Et udpluk af vores mange kunder