John Jensen VVS A/S køber blikkenslagerfirma


– Vi kender Euro-blik som en dygtig, ærlig og troværdig underleverandør gennem en lang årrække, og da muligheden bød sig, var vi ikke i tvivl om, at firmaet rummede et stort udviklingspotentiale, som vi gerne ville være med til at udfolde.

 

– Ikke alene er der tale om en veldrevet virksomhed med et skarpt, mangeårigt fokus på blikkenslager-opgaver, som udgør et af VVS-branchens vigtigste specialer. Der er samtidig tale om en virksomhed med 14 dygtige og dedikerede medarbejdere, et topmoderne blikkenslager-værksted og nogle grundlæggende værdier, der matcher værdierne i John Jensen VVS.

 

– På den baggrund ser vi overtagelsen som et nyt, stærkt og supplerende aktiv på et marked i vækst.

 

Det siger Jesper Leen Jensen – ejer og administrerende direktør i John Jensen VVS – i en kommentar til, at virksomheden med 1. juli som skæringsdag overtager blikkenslagerfirmaet Euro-blik.

 

’Business as usual’

Bennet Onsvig – driftsdirektør i John Jensen VVS – tilføjer, at Euro-blik’s stifter og ejer Kim Pedersen som led i ejerskiftet fortsætter i John Jensen VVS som afdelingsleder i en nyetableret blikkenslager-afdeling, og han pointerer sluttelig, at ejerskiftet hverken for medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere får de store praktiske konsekvenser i hverdagen.

 

– Vi har selvfølgelig en ambition om sammen at videreudvikle virksomhedens velfungerende aktiviteter i årene frem, men det bliver ’business as usual’ med samme stab af dygtige medarbejdere og fortsat udførelse af blikkenslager-arbejde i høj kvalitet

Et udpluk af vores mange kunder