fbpx

Stærk og erfaren afdelingschef søges til en virksomhed i vækst

Ledelse af ledere bliver dit primære hovedfokus i en virksomhed, der vækster, og hvor der er stor fokus på faglighed og kvalitet samt glade kunder og glade medarbejdere. Din baggrund kan have taget flere retninger – vi er nysgerrige på dig som person og din ledererfaring.

John Jensen VVS A/S ligger i Hedehusene med flere afdelinger på Sjælland og er en VVS-virksomhed, der er og ønsker fortsat at være den foretrukne vvs-partner for erhvervsvirksomheder, boligadministratorer og boligselskaber, forsikringsselskaber samt entreprenører og bygherrer. Der er en klar 2023-strategi med fortsat rentabel vækst og en sund arbejdskultur i virksomheden, hvor alle har fokus på at levere kvalitet, overholde aftaler og tage ansvar. Samtidig er det en virksomhed, hvor alle tager sig af hinanden som mennesker, og hvor man kan lide at være sammen og samarbejde. Virksomheden har investeret i og er fortsat i gang med et intensivt ledelses-udviklingsforløb – så både virksomhed, ledere og medarbejdere vokser. Strategien opfyldes ved:

  • Glade kunder
  • Glade medarbejdere
  • Sund økonomi

Afdelingerne for Service, Blik og Forsikring tæller i alt ca. 120 medarbejdere og udgør ca. halvdelen af virksomhedens samlede omsætning. Afdelingernes formål er at servicere kunder i segmentet for boligselskaber, boligadministratorer, erhvervsvirksomheder og forsikringsselskaber 24/7/365. Afdelingerne kører velorganiseret med faglige dygtige medarbejdere.

Til ledelse af disse afdelinger søges dig, der er en stærk leder. Du får fem afdelingsledere og to lager-/værktøjsmedarbejdere i direkte reference, og du bliver en del af ledergruppen med reference til Driftsdirektør Bennet Onsvig. Alle hos John Jensen VVS glæder os til at byde dig velkommen.

Du har erfaring med at lede andre ledere og har en sund forretningssans:
Du har som afdelingschef tre overordnede ansvarsområder: Ledelse, Økonomisk ansvar og Optimering. Derfor bliver dine primære opgaver følgende:

  • At tegne den taktiske retning for dine afdelingsledere og altid være parat til at lytte og sparre med dem. Din dør står som i resten af virksomheden altid åben.
  • At blive ved med at udvikle dine afdelingsledere og støtte dem i deres arbejde og deres ledelse, og således også forstærke det interne samarbejde.
  • Du tager det overordnede ansvar for planlægning. Her er der sammen med afdelingslederne også beslutninger om ansættelser/opsigelser eller anden slags planlægning.
  • At have kontinuerligt fokus på ledelse, drift, driftsoptimering, driftsudvikling, hvor den gode indtjening skabes på marginalerne og helheds- og forretningsforståelsen.
  • Du har det overordnede økonomiske ansvar for alle afdelinger og har derfor et veludviklet forretningsgen og et stærkt købmandskab.
  • Du har ansvaret for at være med til at drive forretningen mod nye mål og med strategien for øje ved at optimere processer. Det kan være simple processer, og det kan være større implementeringer.
  • Du er hjælpsom, og tager af dig selv meget ansvar, samt giver dine input til eller gennemgår tilbud, når der er brug for det.
  • Du er en dygtig formidler og er stærk til den interpersonelle kommunikation.

Du er, gennem de overordnede fokusområder, med til at virksomhedens strategi opnås. Det er rigtig vigtigt for os at fastholde den gode kultur og sikre glade medarbejdere, da det er grundstenen for vores stabile og vækstende forretning.

Du er vedholdende, ærlig og kan stille dig op på ølkassen:
Du er den synlige leder, der gennem ærlighed, respekt og masser af selvironi og humor får følgeskab af dine medarbejdere og skaber rammerne for et godt og sundt arbejdsmiljø.

Du kan eksekvere og være vedholdende, så du sikrer dig, at processer og optimeringer bliver fulgt op og implementeret. Du evner at stille dig op på ølkassen og kommunikere stort som småt ud i organisationen, og er også tydelig i din kommunikation på skrift og i hverdagens dialoger.

Du kommer fra en stilling med en stor driftsomsætning og med en dokumenteret erfaring i forhold til at skabe resultater gennem ledelse. Derudover er der et stort samarbejde med dine lederkolleger og med Driftsdirektøren, og derfor er du vant til at lede både op og ned og til siderne.

Din uddannelse kan have taget mange retninger. Det er godt men ikke afgørende, at du har erfaring med VVS-branchen og har en VVS-teknisk baggrund. Er du en rigtig dygtig leder med en uddannelse som elinstallatør eller maskinmester, så er vi også nysgerrige – det er stadig den dygtige leder, vi søger. Du kan også have været selvstændig på et tidspunkt.

Vi tilbyder:
Vi er kendetegnet på en virksomhed i kontinuerlig vækst, der har opnået imponerende resultater de sidste mange år. Heriblandt bør nævnes tre Gazellekåringer, samt en konstant stigning i medarbejderstab, omsætning og resultat. Alt dette gennem en sund og fornuftig strategi, og gennem glade kunder og glade medarbejdere.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, sundhedssikring, hjemmeopkobling etc.

Interesseret?
Har vi fanget din interesse, kan du søge stillingen her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Customer Delivery Manager Susanne Lund, på mobil 4121 1319 / susanne.lund@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Om John Jensen VVS
Vi beskæftiger ca. 200 medarbejdere inden for service, forsikring, blik og entreprise. Vi udfører opgaver for erhvervsvirksomheder, boligselskaber, private, forsikringsselskaber, entreprenører, rådgivere og professionelle bygherrer. Hos John Jensen VVS sætter vi en ære i at overholde vores aftaler og levere en service, der gør, at vores kunder vender tilbage igen og igen. Vi løser de små opgaver og de store opgaver med samme høje krav til kvalitet, service og økonomi. Når vi udfører et arbejde, kommer der ikke alene fokus på, at alle VVS-installationerne fungerer optimalt, men også på arbejdsmiljø og sikkerhed. Vores styrke er solid erfaring og faglig dygtighed kombineret med evnen til at se nye muligheder – og udnytte dem. Du kan læse mere om vores virksomhed her

Et udpluk af vores mange kunder