Om jobbet
I blikafdelingen i John Jensen VVS A/S finder du dygtige, engagerede og fagligt stolte kollegaer. Vi håndterer alle typer af blikopgaver indenfor service, erhverv, entreprise og forsikring.

Din dag er alsidig og fleksibel og vil veksle mellem ledelse, administration og eget blikarbejde i samarbejde med afdelingsleder Kim L. Pedersen.

Til at starte med vil du selv indgå i teamet som arbejdende leder – på sigt vil jobbet indbefatte 100% ledelse og administration.

Arbejdsopgaverne vil primært være:

  • Eget blikarbejde
  • Beregning af mindre tilbud
  • Håndtering og opfølgning af kundehenvendelser
  • Koordinering og optimering af drift og bemanding på opgaverne
  • Løbende fakturering af sager
  • Daglig ledelse og motivering af montørerne

Hvem er du?
Du har minimum 3-5 års erfaring med blikarbejde.

Det er ingen forudsætning at du har mange års erfaring med ledelse. Det vigtigste er, at du er klar og tydelig i din kommunikation samt er en loyal, ærlig og god holdspiller, der holder hvad han/hun lover.

  • Som person er du udadvendt, selvkørende, og er vild med at udvikle dig
  • Du vægter fagligheden højt, og er i stand til at yde teknisk support overfor montørerne
  • Du sikrer at opgaver i afdelingen udføres og færdiggøres indenfor aftalt tid og med bedst mulige kvalitet
  • Du er af natur detaljeorienteret og struktureret

Vi tilbyder

Hos John Jensen VVS vægter vi åbenhed, ærlighed og proaktivitet højt. Det gælder både på de interne og eksterne linjer. Du vil derfor også mærke, at mantraet ”Vi er her ikke for sjov, men det skal være sjovt at være her” skinner igennem i din dagligdag hos John Jensen VVS.

John Jensen VVS er kendetegnet på en virksomhed i vækst, der har opnået imponerende resultater de sidste mange år. Heriblandt bør nævnes tre Gazellekåringer, en stigning i medarbejderstab og omsætning, der i 2000 lød på 11 mand og en omsætning på 7 mio. I 2019 beskæftiger firmaet 175 mand og målet for omsætningen er på over 225 mio.

Interesseret?

Så søg online her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim L. Pedersen på tlf. 20107166

Vi indkalder til samtaler løbende – så tøv ikke med at søge.

Et udpluk af vores mange kunder