Kunderne siger om servicearbejde


Én ting er, hvad vi selv siger, men hvordan oplever kunderne os? Vi udsender et spørgeskema til alle kunder efter endt arbejde. Her kan du se, hvad kunderne fortæller, når vi spørger til deres tilfredshed.

Vi hører også gerne dine kommentarer – skriv dem i boksen til højre og send dem til os, på forhånd tak.

Privatkunder


”Jeg har brugt John Jensen VVS gennem cirka 10 år. Jeg har blandt andet haft en vandskade og skulle have udskiftet varmeveksler, håndvaske og toiletter – de skal jo udskiftes med tiden. Jeg har altid været godt tilfreds. De er venlige, kommer som aftalt – og rimelig hurtigt, når jeg har brug for det. De rydder også op efter sig. Jeg føler mig tryg og godt vejledt.”
Bent Madsen, Privatkunde

”Første gang vi brugte John Jensen VVS, var i forbindelse med en forsikringsskade, hvor de stod for koordineringen. Her var en aftale en aftale, og der var ikke på noget tidspunkt, vi ikke vidste, hvad der foregik. Vi var ovenud tilfredse med arbejdet, og derfor var heller ikke i tvivl om, hvem vi skulle kontakte, da varmtvandsbeholderen skulle skiftes. De rydder op efter sig og er flinke og høflige. Det hele kører efter en snor. Vi er meget tilfredse.”

Anita Schwensen, Privatkunde


Erhvervskunder

Kopenhagen Fur
”Vi bruger John Jensen VVS, fordi den personlige og daglige kontakt betyder meget for os. Vi er en stor virksomhed, som kræver hjælp udefra. Derfor er det vigtigt, at montøren kender husets installationer og ved, hvor tingene er, så vi ikke skal gå med rundt, men blot kan fortælle, hvor problemet er, og vide, at det bliver løst tilfredsstillende. Samtidig kommer de hurtigt, når vi har brug for det, og ikke mindst så er de konkurrencedygtige på pris.”
Henrik Bengtsson, Kopenhagen Fur

Charlottehaven Hotel & Konferencecenter
”Jeg begyndte at bruge John Jensen VVS som VVS-leverandør, fordi den VVS-mand, jeg havde brugt hidtil, startede hos John Jensen og det gamle firma aldrig ringede tilbage. Jeg kan selv klare de mindre ting, men de større ordner John Jensen. Jeg ringer bare, når der er behov, så kommer de…til aftalt tid! Jeg er ovenud tilfreds med det arbejde, de udfører.”
Claus Petersen, Charlottehaven Hotel & Konferencecenter

Boligselskaber


AAB afd. 37
”Vi har en serviceaftale med John Jensen VVS, hvor de kommer fast 2 x om ugen. Det er den samme montør, der kommer hver gang, så han kender ejendommen, og han noterer alt ned i en mappe, så når han har ferie eller lignende, kan hans kolleger overtage, uden at jeg skal sætte dem ind i sagerne. Arbejdet bliver lavet håndværksmæssigt korrekt og med en høj faglig stolthed, og de yder en god service over for beboerne. De er meget engagerede. Det vil sige, at når de laver noget i en lejlighed, tjekker de også op på, om der er andet. Det er tidsbesparende for alle.”
Søren Steffensen, Varmemester AAB afd. 37

Ejerforeningen Taastrupvænge
”Vi har haft en serviceaftale med John Jensen VVS i mere end 13 år. Vi har altid været tilfredse med deres arbejde – de springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Montørerne er til at snakke med; de kender alt herude og klarer selv reparationerne, uden jeg skal være der. Har jeg brug for dem til en ekstra opgave, er de her meget hurtigt, ofte samme dag, og så har de jo døgnservice, som giver både mig og beboerne en god tryghed. Beboerne bruger dem også til det arbejde, de nu skal have lavet, ligesom vi bruger dem til store projekter. Jeg er alt i alt meget tilfreds og anbefaler gerne John Jensen VVS.”
Henning Støttrup, Varmemester Ejerforeningen Taastrupvænge
 
Service
Forsikring
Entreprise
Generelt



* Skal udfyldes
Ring mig op

Kontakt mig vedr.
Ring mig op
Vedhæft billede/fil
* Skal udfyldes

Kontakt mig vedr.
Ring mig op
Vedhæft billede/fil
* Skal udfyldes

Kontakt mig vedr.
Ring mig op
Vedhæft billede/fil
* Skal udfyldes